I dag, søndag, har vi haft besøg af Claras mormor og morfar, og efter lidt indledende reservation (som vanligt) fandt Clara det tunge charme-skyts frem med smil og grin og en masse vrøvlesnak (vi er stadig på dadada, bababa osv ;-)). Vi gik også en tur sammen i den iskolde blæst ud til Amager Strandpark, hvor Clara sov neden under sin varme dyne hele vejen.
Vi fik desværre ikke taget nogen billeder under besøgene - men her er lidt billeder fra andre dele af dagene:
I morges blev Clara taget på fersk gerning med fingrene i pålægschokoladen, som mor vist lidt lemfældigt havde ladet ligge i et skab ved gulvet...
I går blev Clara også lidt bedre venner med vores støvsuger, som hun ellers har været næsten panisk angst over for. Det var lidt sjovt at lege med den, når den blev skruet ned på halv sugekraft.
Og her til aften kom hun en tur i karbad så hun kan være ren og klar til en lang uge der venter forude:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar