Det er ikke meget vi får lagt på bloggen disse dage - det var lidt lettere at finde tiden og overskuddet, da jeg gik rundt herhjemme på barsel. Nu tager den ene dag den anden og kameraet bliver ikke helt så ofte taget i brug som tidligere. Her er dog en billedserie jeg tog af Clara inden aftensmaden den anden dag. Hun er vældig fascineret af alt hvad vi bruger og har på. Hun bruger lang tid på at prøve at finde hoved og hale på tingene og har en idé om, at det meste kan bruges som hat - inklusive køkkenredskaber og mad...
Her har hun fundet mine reservebriller, som hun fik lov at prøve :
 |
Hov, hvad dælen, mors briller! Helt ubevogtede! |
 |
Hmm, gad vide om de ville klæde mig? |
 |
Hjælp - alt er tåget! |
 |
Mor helt ærligt - hvordan kan du have de her tingester på en hel dag? |
 |
Lad mig få dem af... |
 |
Måske er de bedre i nakken? |
 |
Kan altså ikke helt finde ud af hvordan man gør... |
 |
... men de har jo indbygget øre-kløpind. Praktisk! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar