søndag den 29. januar 2012

Weekend

Det er så dejligt med weekend. Så er der god tid til at nyde hinandens selskab og bare være. Lørdag var vi hjemme hos morbror Kristian, Tante Thea og fætter Harald til kaffe og kage bord i et par timer. Harald var meget ivrig efter, at Clara skulle se ALT hans legetøj OG lege med det. Det var en lille smule overvældende i starten for Clara med den energiske fætter, men det blev hurtigt sjovt at lege med. Og så skulle vi voksne jo også lige opdateres på Theas mave - Clara skal jo være kusine til endnu en lille dreng til sommer - en fætter Eivind  - og vi glæder os! :-)

I dag, søndag, har vi haft besøg af Claras mormor og morfar, og efter lidt indledende reservation (som vanligt) fandt Clara det tunge charme-skyts frem med smil og grin og en masse vrøvlesnak (vi er stadig på dadada, bababa osv ;-)). Vi gik også en tur sammen i den iskolde blæst ud til Amager Strandpark, hvor Clara sov neden under sin varme dyne hele vejen.

Vi fik desværre ikke taget nogen billeder under besøgene - men her er lidt billeder fra andre dele af dagene:

I morges blev Clara taget på fersk gerning med fingrene i pålægschokoladen, som mor vist lidt lemfældigt havde ladet ligge i et skab ved gulvet...







I går blev Clara også lidt bedre venner med vores støvsuger, som hun ellers har været næsten panisk angst over for. Det var lidt sjovt at lege med den, når den blev skruet ned på halv sugekraft.







Og her til aften kom hun en tur i karbad så hun kan være ren og klar til en lang uge der venter forude:



lørdag den 28. januar 2012

Clara 11 måneder

I går blev Clara 11 måneder gammel. Næste måned er hun 1 år! Tid får altså bare en hel ny dimension, når man har sådan en bette en. Som snart ikke er så bette. Vi kan vel ikke engang rigtig kalde hende en baby mere... Hun har fået 6 tænder - 4 i overmunden og 2 i undermunden, så vi er i fuld gang med tandbørsten, som hun synes er lidt sjov med det dér tandpasta der smager godt - og så øver hun sig i at stå selv uden at holde fast i noget. Dét er til gengæld svært.

Når hun kommer hjem fra vuggestuen, er hun rigtig træt - men der er også mange rigtig dejlige stunder op til spise- og sengetid. Her billeder fra en tumle- og grine-session i sofaen:







I sidste uge var hun lidt sløj med feber - så er det godt at man kan blive hentet af mor og sidde på gulvet hjemme i stuen og spise blåbær og se tegnefilm:











onsdag den 18. januar 2012

Clara går tur

NB! Video nederst på siden.


Vi har fået seriøst gang i gåvognen. Videoen nederst her på siden er fra en af de første gange, Clara kom op og gå med vognen. Hun er blevet endnu mere super sej til det siden hen. Og vi får lov til at vende og vende og vende så Clara kan gå frem og tilbage ude i gangen. Hun er bare så glad og stolt, når hun går med sin BRIO vogn, der var en gave fra Oldefar Tage og Oldemor Lissie.






Og så videoen:










tirsdag den 17. januar 2012

Brilleabe

Det er ikke meget vi får lagt på bloggen disse dage - det var lidt lettere at finde tiden og overskuddet, da jeg gik rundt herhjemme på barsel. Nu tager den ene dag den anden og kameraet bliver ikke helt så ofte taget i brug som tidligere. Her er dog en billedserie jeg tog af Clara inden aftensmaden den anden dag. Hun er vældig fascineret af alt hvad vi bruger og har på. Hun bruger lang tid på at prøve at finde hoved og hale på tingene og har en idé om, at det meste kan bruges som hat - inklusive køkkenredskaber og mad...

Her har hun fundet mine reservebriller, som hun fik lov at prøve :

Hov, hvad dælen, mors briller! Helt ubevogtede!

Hmm, gad vide om de ville klæde mig?

Hjælp - alt er tåget!

Mor helt ærligt - hvordan kan du have de her tingester på en hel dag?

Lad mig få dem af...


Måske er de bedre i nakken?

Kan altså ikke helt finde ud af hvordan man gør...

... men de har jo indbygget øre-kløpind. Praktisk! 








onsdag den 4. januar 2012

Jul, jul og mere jul

Ja, vi måtte runde 2012 før der kom et blogindlæg om julen 2011. Der har været nok at se til, for både Kenny og jeg har arbejdet mellem jul og nytår. Derfor er Clara blevet passet hos mormor og morfar i Holbæk nogle dage, hvor vi har pendlet frem og tilbage mellem job og datter.

Lillejuleaften havde vi farfar, Susanne, faster Heidi, onkel Karsten, fætter Nicklas og kusine Camilla på besøg i Polensgade til flæskesteg og Susannes hjemmelavede Tiramisu. Jule morgen pakkede vi os sammen og kørte til Holbæk. Vi startede med at pynte juletræet:



Efter juletræspyntning kørte vi en tur op og besøgte Claras oldemor på plejehjemmet i Nykøbing Sjælland. Deværre fik vi ikke et billede af Clara med sin Oldemor, men det gjorde vi en uges tid  forinden, da vi også var på besøg - så vi starter lige med et billede fra det besøg:



Og så er der billederne fra juleaftens dag:



Hej tante Thea, tager du billeder af mig?

Begge unger får lige lidt kærlighed.

Hygge putte mmmh.....


Jeg er lige lidt træt her...

Da vi var hjemme i Holbæk igen skulle mormor lige have styr på julemiddagen, og der kunne fætter Harald godt hjælpe til:


Clara er køkkenskriver sammen med mor...

Og Clara skulle selvfølgelig have sin fine nye julekjole på, som mormor har syet:

Puuh, det er altså lidt hårdt det her jul, mor!

Hej moster!

Vi fik også lige plads til en gang Disney's juleshow, hvor ungernes koncentration måske ikke var helt i top, men forældrene syntes det var voldsomt hyggeligt:


Så blev det endelig tid til julemiddagen - og SÅ var Clara træt... Faktisk så træt, at hun næsten faldt i søvn ved bordet med en kartoffelchips halvt ude af munden. Stakkels lille pige. Hun nåede ikke at komme med rundt om juletræet, men vi nåede lige lidt flere billeder inden hun blev lagt til at sove:

Den lille familie 
En træt lille pige til højbords.
Morfar sætter stjernen på træet


Der er nu noget over at få en pakke, der er lige så stor som én selv...

1. juledag skulle vi hjem til farmor og Oluf, hvor faster Heidi + familie også kom til julefrokost. Men inden da var der lige tid til lidt formiddagshygge og leg med nogle af alle de fine julegaver, ungerne blev overdænget med:





Oven på nogle hårde juledage og julefrokost hos farmor og bedstefar Oluf var det rart bare at hænge lidt:




Nu er hverdagen startet for fuld kraft igen med vuggestue, morgentrafik, arbejde og mørke vinterdage, der næsten er slut, før de rigtig er kommet i gang. Så er det jo dejligt, at man kan hente en glad trunte i vuggestuen og tage hjem og hygge og for eksempel lege med den nye BRIO gåvogn fra Oldefar Tage og Oldemor Lissie:


Clara er blevet så dygtig til at styre gåvognen,
og vi får lov til at vende den igen og igen og igen og... 

Eller man kunne jo lige få sig en lille snack mens vi venter på aftensmaden: