Jeg er ikke sikker på hvornår jeg begyndte at prøve at indstille mig på den nye tilværelse, men et er sikkert, intet er som før og der er stadig 4 måneder til den lille kommer til verdenen. Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde tidligere i mine 32 år på denne jord har startet helhjertede samtaler om barnevogne, vugger, navne til nyfødte eller haft tanker om at være væk fra mit arbejde i mere end 3 uger af gangen. Selv med gutterne over en øl kommer det snigende, dog har jeg vistnok, indtil videre, undgået himmelvendte øjne over ”tossen der ikke kan snakke om andet end sin skod-unge” – det skal nok komme.
Al snakken, alle anskaffelserne, indretningen og tankerne skulle gerne gøre at man var klar når hun så kommer, og det bilder jeg mig så ind at man er, eller i hvert fald nok skal blive, altså hvor svært kan det egentlig være?, men mon ikke man vågner en dag og finder ud af at det både er meget anderledes end man havde troet og de ting man var mest nervøs før nok skal gå, mens de små ender med at være det sværeste. Nu må vi se, jeg glæder mig helt vildt, og hvis det ikke var fordi det var bedst at hun lige vokser færdigt måtte hun da sådan set komme nu.
Barnevognen er købt, vuggen står i Jylland, navnet er på plads, og arbejdet har fået besked på at jeg holder min maksimale barsel betalt (10 uger), og sidst men ikke mindst så er fodboldbordet kommet i kælderen. tror såmænd jeg er klar, eller i hvert fald så klar man kan være 4 måneder før det går løs, og stadig aldrig har skiftet en ble i sit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar