søndag den 21. november 2010

Mens vi venter...

Bum bum bum... Det er 10 dage siden bloggen er blevet opdateret - men der sker jo egentlig heller ikke så meget. Udenpå i hvert fald. Hende den lille skal jo vokse sig større derinde, og vi herude fortsætter livet med arbejde, sport, kor og så videre, mens vi bare går og glæder os - og selvfølgelig gør os tanker om, hvem hun er, hende den lille Nielsen.

Men hvad ved vi så om vores lille pige?

Ja altså; Hun er i dag 24 uger og 5 dage gammel (ud af de i alt cirka 40 uger, hun skal ligge derinde), hun har 10 fingre - 5 på hver hånd (vi har talt dem til en af scanningerne) - og så har hun et solidt temperament! I hvert fald hvis vi skal tro mængden af spark og slag på indersiden af muttis mavse, når jeg ligger stille, er i biffen eller hører høj musik. Det er ikke småting, der sker derinde for tiden. Og det er sikkert rigtig godt, at der er lidt kampgejst at mærke. Det tegner godt for det liv, der skal starte :-)

Derudover ved vi, at hun er en natteravn - der er gerne gang i den fra omkring kl. 22 og godt ud på aftenen/natten. Og så igen ved 6-tiden om morgenen (gaaa - av - aaab). Hun er desuden begyndt at sparke helt op omkring de nederste ribben, når jeg sidder lidt sammenkrummet i sofaen. Det er en temmelig pudsig fornemmelse. Og så trykker hun min navle udad så jeg har fået en knap midt i det hele - Hehe...

Det var vist det for nu - jeg vender sikkert tilbage med et nyt mavebillede snart. Synes der sker en del med maven for tiden.

4 kommentarer: