Mens vi venter...

Bum bum bum... Det er 10 dage siden bloggen er blevet opdateret - men der sker jo egentlig heller ikke så meget. Udenpå i hvert fald. Hende den lille skal jo vokse sig større derinde, og vi herude fortsætter livet med arbejde, sport, kor og så videre, mens vi bare går og glæder os - og selvfølgelig gør os tanker om, hvem hun er, hende den lille Nielsen.

Men hvad ved vi så om vores lille pige?

Ja altså; Hun er i dag 24 uger og 5 dage gammel (ud af de i alt cirka 40 uger, hun skal ligge derinde), hun har 10 fingre - 5 på hver hånd (vi har talt dem til en af scanningerne) - og så har hun et solidt temperament! I hvert fald hvis vi skal tro mængden af spark og slag på indersiden af muttis mavse, når jeg ligger stille, er i biffen eller hører høj musik. Det er ikke småting, der sker derinde for tiden. Og det er sikkert rigtig godt, at der er lidt kampgejst at mærke. Det tegner godt for det liv, der skal starte :-)

Derudover ved vi, at hun er en natteravn - der er gerne gang i den fra omkring kl. 22 og godt ud på aftenen/natten. Og så igen ved 6-tiden om morgenen (gaaa - av - aaab). Hun er desuden begyndt at sparke helt op omkring de nederste ribben, når jeg sidder lidt sammenkrummet i sofaen. Det er en temmelig pudsig fornemmelse. Og så trykker hun min navle udad så jeg har fået en knap midt i det hele - Hehe...

Det var vist det for nu - jeg vender sikkert tilbage med et nyt mavebillede snart. Synes der sker en del med maven for tiden.

Hmm...

Så kom mor lige til at gå på lagersalg - børnetøjsproducenten Molo holder (åbenbart) årligt et lagersalg der tiltrækker horder af kvinder, som skal ekvipere deres børn - og lur mig om ikke flere af de mange sække af børnetøj, der bliver slæbt ud fra den lagerhal, også bliver solgt videre. Flere gik ud derfra med tøj nok til at klæde en børnehave eller to på. Det er ikke billigt tøj, hvis det sælges til fuld pris, så der vil være lidt at hente. Heldigvis kom jeg tilpas sent på aftenen til at der ikke var pres på, og det lykkedes mig at finde nogle fine ting.

Her er det, jeg kom ud med - er helt pjattet med de farvestrålende print. Læg mærke til elgene (øverst til højre) og kattene (i midten) :-D - Prøv evt. at klikke på billedet for at se det i stor størrelse.

Første mavebillede - uge 23 (næsten)

Min kære lille pige

Du skrumler godt og grundigt rundt inde i maven for tiden. Jeg får nogle velrettede karatespark og slag på indersiden - især når jeg sidder eller ligger stille. Jeg har mærket dig i mere end 3 uger nu, men du lægger nu efterhånden også så meget kraft i, at man kan se det uden på min mave. Se DET er sjovt. Og lidt mærkeligt.

I denne weekend har vi været en tur i sommerhus, hvor rådyrene har spankuleret rundt ude på plænen foran huset og vi har fået cyklet og gået nogle gode ture. Din mormor og morfar kiggede også forbi til mad og overnatning. Rigtig hyggeligt.

Mht. gå- og cykelture: Sjældent har jeg måttet arbejde så fysisk hårdt for at udrette så lidt - det kuperede terræn omkring Rågeleje kombineret med elendige, tunge cykler har gjort sit til at gøre mig opmærksom på, at jeg ikke helt kan det samme, som jeg kunne, før jeg blev gravid. Men sådan må det jo nok bare være. Det går i hvert fald op for mig, når jeg ser dette billede, at ikke alt er som før:

       

På tirsdag er jeg 23 uger henne. Det betyder, at du er cirka 30 cm lang og vejer omkring 500 gram - to pakker smør.

Vi venter spændt på at få lov til at møde dig herude på den anden side :-) 

Kærlig hilsen

din mor

Tanker om det at skulle være Daddy-O

Jeg er ikke sikker på hvornår jeg begyndte at prøve at indstille mig på den nye tilværelse, men et er sikkert, intet er som før og der er stadig 4 måneder til den lille kommer til verdenen. Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde tidligere i mine 32 år på denne jord har startet helhjertede samtaler om barnevogne, vugger, navne til nyfødte eller haft tanker om at være væk fra mit arbejde i mere end 3 uger af gangen. Selv med gutterne over en øl kommer det snigende, dog har jeg vistnok, indtil videre, undgået himmelvendte øjne over ”tossen der ikke kan snakke om andet end sin skod-unge” – det skal nok komme.

Al snakken, alle anskaffelserne, indretningen og tankerne skulle gerne gøre at man var klar når hun så kommer, og det bilder jeg mig så ind at man er, eller i hvert fald nok skal blive, altså hvor svært kan det egentlig være?, men mon ikke man vågner en dag og finder ud af at det både er meget anderledes end man havde troet og de ting man var mest nervøs før nok skal gå, mens de små ender med at være det sværeste. Nu må vi se, jeg glæder mig helt vildt, og hvis det ikke var fordi det var bedst at hun lige vokser færdigt måtte hun da sådan set komme nu.

Barnevognen er købt, vuggen står i Jylland, navnet er på plads, og arbejdet har fået besked på at jeg holder min maksimale barsel betalt (10 uger), og sidst men ikke mindst så er fodboldbordet kommet i kælderen. tror såmænd jeg er klar, eller i hvert fald så klar man kan være 4 måneder før det går løs, og stadig aldrig har skiftet en ble i sit liv.