Torsdag fyldte Clara 3 år. Det blev fejret herhjemme, i børnehaven og hos mormor og morfar. I går fejrede vi Claras 3 år sammen med hele hendes store dejlige familie... Og alligevel sidder jeg her søndag aften og tænker på om det virkelig kan passe. Er det virkelig tre år siden at Clara med vanlig beslutsomhed og vilje kiggede ud i verden - 9 dage før termin? På den ene siden er der sket utroligt meget med hende og i vores liv - på den anden side så var det jo i går, at jeg vågnede en søndag morgen ved at mit vand gik. At vi mobiliserede hele min familie så vi ikke skulle komme hjem til en støvet byggeplads med en nyfødt. At vi lå der på hospitalet - pludselig med ansvaret for et helt nyt liv - og så mange overvældende følelser, som det kan være svært at forstå, at man overhovedet kan rumme - følelser der allesammen handlede om hende her:
 |
Clara få minutter gammel... |
Så sidder jeg og ser på billeder fra de seneste dage og indser at jo; der er gået 3 år. For nu er det hende her, alle følelserne drejer sig om:
 |
Clara 3 år |
Her er nogle stemningsbilleder fra selve fødselsdagen som blev fejret for fornemmeste vis med gaver, morgensang, uddeling af figenstænger i børnehaven.
Afsluttende hos mormor og morfar sammen med oldefar Tage. Med ny, sej rød cykel til Clara, dejlig mad og lagkage som Clara hjalp mormor med at pynte:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar