tirsdag den 21. februar 2012

Lille pige, snart 1 år gammel!

Clara har snart været hos os i 1 år... Det er et faktum, jeg ikke helt kan få snoet mit hoved omkring, så derfor kommer jeg nok til at konstatere det mere eller mindre undrende adskillige gange... Det føles som for et øjeblik siden, at vi stod med en lille klump lykke i armene på Hvidovre Hospital og var overvældede af ansvaret og kærligheden den bragte med sig. Nu har vi samme kærlighed x 12 måneder, vi har en særdeles glad, nysgerrig, livssulten og lettere tryghedssøgende lille pige, som gør os helt utroligt glade mange gange hver eneste dag. Og ikke mindst en meget aktiv pige, der rejser sig op og sætter sig ned flere hundrede gange dagligt, som går rundt i hele lejligheden med de mest mobile af vores møbler foran sig, som elsker at lege borte tit-tit, kan drikke af kop helt selv, som kan klappe i hænderne af begejstring, som har fået 6 tænder, elsker pasta/kødsauce, og som i dén grad ved, hvor skabet skal stå. Clara Dicte - du er herresej!

Her får I lige en stribe billeder fra for nylig.

Hun kan godt lide at stå i vindueskarmen - både for at undersøge den indvendigt, men også for at stå og komme med begejstrede udbrud over de ting hun får øje på uden for:









    
Og så skulle vasketøjskurven på badeværelset også lige undersøges indefra en dag:

Nogle gange bliver vi enige om, at vi ville give en del penge for at få at vide, præcis hvad der
foregår i den lille piges hoved... 



Og hvad kan man da gøre andet end lade prinsessen råde og regere i sin leg og bare lægge sig til rette
og se til på det opvarmede badeværelsesgulv ;-) 

2 kommentarer:

  1. Fine krøller :) Jeg glæder mig til din fest på søndag. Kys Tante T

    SvarSlet
  2. Hvor er hun kær, og SÅ dygtig!! Ja, det er ikke til at forstå at de allerede er et år.. :(

    SvarSlet