søndag den 25. september 2011

Clara sidder. Selv!

Der sker rigtig meget med Clara for tiden. Hun er begyndt at spise små hapser af fisk, æg og pasta og brød og andre ting som ikke er blendet. Hun kryber hurtigere og hurtigere fremad - og så er hun begyndt at kunne sidde selv i længere perioder ad gangen inden hun tilter. Hun er så stærk og dygtig.


Hun er mægtig nysgerrig på verden, og så hjælper det at kunne sidde op i barnevognen så man kan følge med i det hele. Nysgerrigheden gør dog også, at hun ikke længere har tålmodighed til at ligge ved brystet og blive ammet. Så det har jeg måttet opgive. Nu står den på flaske et par gange om dagen og så et ordentligt skud vælling lige inden mor og far går i seng. Det giver som regel mæthed til ud på morgenen. Det betyder bare ikke altid, at det er lige nemt at blive i drømmeland så vi er oppe et par gange og give sut. Clara synes i øvrigt, at klokken 5 er et passende tidspunkt at stå op på lige for tiden. Det er vi flere der prøver at bestemme. Som regel vinder Clara dog den debat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar