Clara vågner klokken 6. Sådan cirka. Og hun er altid i et strålende humør. Lidt ærgerligt at far og måske især mor tit er lidt for trætte til at sætte rigtig pris på det. Du er så dejlig og glad, lille Clara-mus.
Her fangede mor lige lidt af morgenhyggen med iPhonens kamera:
Efter opvågning i hverdagene, tager far Clara med ind i stuen og hygger en times tid og spiser morgengrød så mor kan sove lidt længere. Omkring 7-7:30 er Clara allerede træt igen og klar til dagens første korte lur på 30-45 minutter. Så passer det med, at mor også er klar til at komme i gang med dagen.
Clara er fyldt et halvt år og bliver mere og mere fyldt med spilopper og har masser af krudt i røven. Men hun kan også sagtens sidde på skødet i laaang tid og bare lade sig underholde af omgivelserne. Stille og roligt. Det er super hyggeligt!