søndag den 17. juli 2011

Farmor - og elefanten Bodil

Farmor Jette og bedstefar Oluf kom i den forgangne uge forbi Polensgade til lidt mad en aften. De havde travet flere af Københavns attraktioner tynde en hel dag mens regnen havde silet ned uden for. Besøget syntes Clara var en fest. Der blev fortalt masser af røverhistorier begge veje:


Bodil - det er den bælgøjede, lyseblå elefant, som Clara fik i dåbsgave - er Clara svært begejstret for. Der følger begejstrede hyl og basken med armene med, hver gang den blå pelstot kommer inden for synsvidde. Når man sætter Bodil på maven af Clara, ryger arme og ben omkring tøjdyret og lillepigen ryger om på siden i ivrig omfavnelse:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar