Når man har været i bad (og det skal man tit, når man gylper og sveder i varmen og derfor lugter så surt, at selv moderen rynker på næsen ad det) er det bare dejligt at ligge og snakke og putte sig i håndklædet på puslebordet, mens man bliver tør og får sunget fjollesangen Rapanden Rasmus for sig.
Rapanden Rasmus fra Rinkenæs Sogn
kørte en tur i sin enspændervogn
Hesten for vognen blev træt af at gå
Først gik den baglæns, så gik den i stå
Rasmus tog selen om halsen og fløj
Hesten sad bagved i vognen og røg
Men ih hvor de gloed' i Rinkenæs Sogn
da Rasmus kom flyv'ne med hyphest og vogn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar