tirsdag den 3. maj 2011

Et par billeder

Clara er 9 uger gammel og hun vokser og vokser. Der sker noget nyt med hendes udvikling hver dag, føles det som. 

Ved sidste besøg af sundhedsplejerske Maite, vejede hun 5400 gram (dvs +2 kg siden fødslen) og målte 57 cm (dvs +7 cm siden fødslen). 

For nyligt har hun fået øje på sine hænder og er begyndt at bevæge dem mere bevidst og ikke mindst putte dem i munden hele tiden. Det kan være ret underholdende at overvære når hun vender og drejer dem foran sine øjne og forsøger at ramme munden - ikke altid med samme succes. 

Desværre har hun også pådraget sig en forkølelse, der gør at hun nyser og bliver stoppet fuldstændig til i næsen så hun lyder som en tilkalket kaffemaskine. Vi må konstatere, at næsesugeren ikke er Claras bedste ven - på den anden side tænker jeg, at hvis nogen stak sådan en fætter op i min næse og sugede til, så ville jeg også blive en smule utilfreds. Så den er vist bare et nødvendigt onde lige for tiden, så lillepigen også kan trække vejret når hun spiser eller har en sut i munden. Det sker jo af og til, at det er tilfældet ;-)

Her er nogle billeder vi har taget for nylig af vores smukke lille datter (og hendes forældre):






Ingen kommentarer:

Send en kommentar