søndag den 29. maj 2011

Badetid

Clara er ikke en ægte vandhund - endnu i hvert fald. Det kan jo nå at komme. Hun er lidt anspændt når man kommer hende i badekarret. Ikke ked af det, bare lidt forbeholden. Men derfor kan det jo godt være meget hyggeligt i kortere tid ad gangen at komme med far i bad - og så er det altid rart at ligge og blive tørret med hårtørreren bagefter og kigge lidt på de nye elefanter, mor har købt til puslebordet:

lørdag den 28. maj 2011

En lille piges store sovehjerte

Vi har været til Philips barnedåb i dag. Philip er søn af vennerne Chris og Louise. Det var en dejlig dag for den lille familie, og den må åbenbart have bragt så mange indtryk for Clara, at hun er blevet helt udmattet, for klokken er 20 og vores lille pige har ligget sådan her siden kl.16 og sovet... og sovet... og sovet...:


Så er det at moderen begynder at gå rundt i cirkler i stuen og ikke rigtig vide, hvad hun skal tage sig til, for hvad gør man med så meget tid til sin rådighed?? Det kalder på en opdatering af bloggen... Og nu tror jeg hun vågner. Mon ikke hun er sulten?!

torsdag den 26. maj 2011

Clara 3 måneder

Vores store, lille pige er nu 3 måneder gammel. Om knap 3 uger skal hun døbes, og så går Kenny på orlov om knap 4 uger - så skal vi holde ferie sammen i halvanden måned. Dejligt!

I dag var vi en tur forbi vores læge for at få hende vaccineret, og hun klarede det bare så fint. Hun pev kun lidt ved den ene sprøjte, som nok sved lidt, og var hurtigt tilbage i godt humør.

Den seneste måned er Clara virkelig begyndt at blive bevidst om verden omkring sig. Hun griber efter ting, slår ud efter legetøjet i sit legestativ og undersøger generelt alt omkring sig på længere afstand, end hun tidligere har gjort. Hun følger mennesker rundt i et lokale med øjnene og vrider hele kroppen rundt om nødvendigt, for at følge med. Hun holder øjenkontakten længe og flækker gerne i et kæmpe smil, når nogen kommer og snakker med hende. Hun virker robust, både i sit væsen og sin fysik. Ryggen er (relativt) rank, når man sætter hende på skødet, hun holder sit hoved selv og hun virker generelt stærk. Hun er en bestemt dame, der godt ved, hvad hun vil og ikke vil, men er dog oftest også tålmodig / godmodig. Hun ligger for eksempel gerne i de ca 75 minutter moderens mor/barn træningshold varer og pludrer med sine hænder og kigger med store øjne rundt på de svedende damer, der træner. Det kan også vist kun være et scenarie der bringer undren og underholdning.

Det er så fascinerende og livsbekræftende at se en personlighed og en helt ny bevidsthed folde sig ud. Vi elskede vores lille pige helt uforbeholdent fra det øjeblik, hun så dagens lys og hver dag bliver vi overraskede over at opdage, at der kan være mere kærlighed at bygge ovenpå med.

Her er nogle billeder af vores lille lækkermås, som er taget i dag:





onsdag den 25. maj 2011

Copenhagen Maraton

I søndags løb Claras bedstefar Oluf Copenhagen Marathon i den flotte tid 4 timer og 18 minutter. Clara heppede mest sovende (kan man det?) men mor, far og farmor havde en hyggelig dag med at kigge på marathonløbere i alle kalibre og heppede på Oluf flere gange på ruten.

Det er da overskud :-)

Sådan hepper Clara bedst...


En stolt marathonløber i mål efter sit første marathon. Det bliver ikke bedre!



På græs

I fredags var far til polterabend, så mor og Clara pakkede sammen og tog på græs i det lækre vejr. Først en picnic i dyrehaven med Tore, Kirstine, Linn og Lærke og derfra videre til Holbæk, hvor vi også overnattede. Søndag var vi på græs igen - denne gang med far i Amager Strandpark.

Her er nogle billeder fra weekenden:










søndag den 22. maj 2011

En vis lighed...

... er der da at spore. Det er moderen som baby på det nederste billede:


torsdag den 19. maj 2011

Fars pige

Mens mor var til polterabend hele dagen i lørdags for en god veninde, holdt Clara og far fædredag sammen med Chris og hans søn Philip på ca. 5 måneder:


Og Clara er uden tvivl sin fars lille pige - ikke bare ligner de hinanden uden på; de er begge to nogle rigtige hygge-putte-gøjser med gode sovehjerter:


Og skulle nogen være i tvivl, kan man jo også putte budskabet på maven:

mandag den 16. maj 2011

At fange et smil

Det kan være sværere end man skulle tro at fange et smil med kameraet. Clara smiler til mennesker og af og til også sit legetøj, men tilsyneladende ikke til kameraer. Her lykkedes det dog med hjælp fra lynhurtige reflekser at fange et af de mange dejlige smil, hun sender os:


torsdag den 12. maj 2011

Årets første grillaften - hurra!

I mandags udnyttede vi det totalt seje forår til at afholde årets første - men bestemt ikke sidste - grillaften. Lidt spontant inviterede vi Tore, Kirstine, Linn og lille Lærke til at komme og spise grillmad sammen med os.







Og når det bliver lidt for koldt derude og der skal ammes og spises is til dessert, så må man jo rykke inden for i sofaen.

torsdag den 5. maj 2011

At få øje på sin hånd...

Clara har for ganske nylig fået øje på sine hænder. Det er utroligt underholdende at se hende studere dem - vende og dreje og sludre med dem og det er til stor moro for Clara når hun stikker hænderne op i hovedet på os som om hun vil vise os dem og vi griner og roser hendes fiiine hænder:


Se min hånd, far!! 

onsdag den 4. maj 2011

Godnat lille pige




tirsdag den 3. maj 2011

Et par billeder

Clara er 9 uger gammel og hun vokser og vokser. Der sker noget nyt med hendes udvikling hver dag, føles det som. 

Ved sidste besøg af sundhedsplejerske Maite, vejede hun 5400 gram (dvs +2 kg siden fødslen) og målte 57 cm (dvs +7 cm siden fødslen). 

For nyligt har hun fået øje på sine hænder og er begyndt at bevæge dem mere bevidst og ikke mindst putte dem i munden hele tiden. Det kan være ret underholdende at overvære når hun vender og drejer dem foran sine øjne og forsøger at ramme munden - ikke altid med samme succes. 

Desværre har hun også pådraget sig en forkølelse, der gør at hun nyser og bliver stoppet fuldstændig til i næsen så hun lyder som en tilkalket kaffemaskine. Vi må konstatere, at næsesugeren ikke er Claras bedste ven - på den anden side tænker jeg, at hvis nogen stak sådan en fætter op i min næse og sugede til, så ville jeg også blive en smule utilfreds. Så den er vist bare et nødvendigt onde lige for tiden, så lillepigen også kan trække vejret når hun spiser eller har en sut i munden. Det sker jo af og til, at det er tilfældet ;-)

Her er nogle billeder vi har taget for nylig af vores smukke lille datter (og hendes forældre):






søndag den 1. maj 2011

Prinsesser på Prinsessegade

Forleden besøgte Clara og jeg "huset på Christianshavn" hvor Lærken er kommet med foråret - Tore og Kirstines lille pige skal nemlig hedde Lærke og de to nybagte mødre nyder i dén grad foråret og hinandens barselsselskab. Efter en gåtur med kaffe og en tur i vuggeren for at hente Linn, blev de to gryntebøffer lagt på sansegyngen i stuen hvor de skiftevis fægtede med armene, sov og småbrokkede sig når deres arme og ben ramte hinanden. Lærkes storesøster Linn gav kram og kys til pigerne og sørgede for at holde gyngen i gang:  


De er da søde, hva :-)


Naboen kiggede også ind forbi med deres børn Rebekka og Rasmus, så der var lige vildt gang i den i en times tid. Hyggeligt! 






Og efter sådan en gang god leg, kan det være fantastisk bare at sidde hos farmand og stene lidt Rasmus Klump på den bærbare: