søndag den 10. april 2011

Clara 6 uger

Clara har nået en alder, hvor hun bliver mere og mere bevidst om verden omkring sig. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, er hun begyndt at smile mere til os og hun kan godt lide at ligge på sit legetæppe og kigge op på de ting, der dingler over hovedet på hende. Den nye bevidsthed betyder dog også, at hun hurtigere bliver urolig og ked og er sværere at trøste end hun hidtil har været. Det kan godt være svært at finde ud af, hvad der virker, fordi det ændrer sig fra dag til dag.

Clara er dog fortsat en glad og tålmodig baby, og vi nyder også de glade og rolige stunder, hvor hun bare hygger sig og slapper af - dem er der heldigvis en del af:


Og når man sådan har ligget og snakket med sin venner og underholdt både mor og far med sit gummiansigt, så kan man godt blive lidt træt. Så må man gerne bare kigge lidt ud i luften:


  Og når man så har spist lidt og er blevet rigtig træt, så er det dejligt at få sutten og få lov at falde i søvn i slyngevuggen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar