Tillykke med de 2 år min lille skat - tænk at tiden er gået, det forstår man kun rigtigt når man ser på dig og kigger lidt tilbage i arkiverne og sammenligner med alt, hvad du kan nu. Der kommer nye facetter på din personlighed hver eneste dag, og vi elsker at se dig vokse og udvikle dit sprog og få nye færdigheder og gøre dig erfaringer. Du er begyndt at fortælle historier og sige sammenhængende sætninger på 2-3 ord, og nede i vuggestuen ligger du ikke længere i barnevognen, når du sover lur - du er indendørs og sover på madras sammen med de store børn - du er vel nærmest et af de store børn, utroligt nok.
Du er glad og sjov og gavmild og stædig, temperamentsfuld og energisk - men helt overordnet er du bare et barn, der er rigtig nemt og dejligt at have med at gøre - det har du nu alle dage været.
Din livret er boller i karry, yndlingssnack er vindruer, du elsker at kigge i bøger sammen med os og dit ordforråd er nu så stort, at vi ikke længere kan følge med i, hvilke ord der kommer til - der er nye hver dag. Og så er du en rigtig lille dame: Du vil gerne vil have sat hår og have kjole på og gå med armbånd (helst mors) og din røde håndtaske følger dig over alt. Den er helt fuld af sutter (halvt tyvekoster fra de andre børn vuggeren er vi ret sikre på) og du passer rigtig godt på den.
Når vi går rundt herhjemme vil du meget gerne have styr på hvor vi er, og du råber mooar og faaar når vi ikke lige er inden for synsvidde. Så skal man helst svare ret hurtigt ellers kommer du løbende og tager en i hånden og så får man at vide, hvor du gerne vil have én...
I onsdags havde vi en dejlig dag, der, selv om det også var hverdag, bød på en hel del rare ting.
Dagen startede langsomt og hyggeligt:
Der blev åbnet fødselsdagsgave:
Og så tog vi ned til vuggestuen hvor alle på Claras stue sad og ventede på, at hun skulle komme så de kunne råbe hurraaaaaa:
Clara blev fejret dernede på behørig manér med hjemmebag, flag, fødselsdagssang og gode vuggestuekammerater:
Da hun kom hjem tog vi hendes nye løbecykel ud på en tur og så blev der også lige tid til at hoppe i en vandpyt:
Og når man fylder 2 år, får man lov til at afslutte dagen med 2 store skåle vaniljeis med chokoladesovs: