Clara er præcis halvandet år i morgen, d. 27. august.
Hendes sprog udvikler sig, hendes motorik udvikler sig og hendes bevidsthed udvikler sig - hele tiden. Det er svært at indfange i ord og billeder alle de ting, der sker med hende.
Ord
Hun er begyndt at udvide ordforrådet. Især er hun glad for at sige 'Beeeeel' (betyder: 'bil') og 'sådan' (Betyder: nu er du da vist færdig med at tørre mig om munden/give mig tøj på/give mig ble på/give mig solcreme på/andet jeg ikke gider være med til længere). Så siger hun mææl (mælk/vand/noget at drikke tak). Seee betyder 'jeg vil se tegnefilm'.
Tænder... Flere af dem...
Når Clara får tænder, går det ikke helt stille af sig. Hun bliver lidt en surling at være sammen med - og sover generelt skidt om natten mens de bryder frem. Det gør hendes forældre i sagens natur så også. Denne gang er det 2 hjørnetænder i overmunden, der står for tur. Heldigvis er det værste (7-9-13) vist overstået for nu med de to bisser.
iPad'en...
'Barba' betyder 'Barbapapa'. Hun er utroligt glad for at se Barbapapa (franske hippie-tegnefilm fra 70'erne), Postmand Per (varmer moderens hjerte og bringer minderne frem), Teletubbies (yuck!) og selvfølgelig dur fortsat også Byggemand Bob i en snæver vending. Hun finder det meste frem på iPad'en helt selv - eller med en lille smule hjælp. Problemet er, hvis hun får øje på iPad'en eller mors iPhone før morgenmaden - så er det ligepludselig en udfordring at få hende til at spise noget som helst. Så sidder hun bare og vrider sig rundt i stolen, peger ind mod stuen og siger 'seeeeeee'. Men iPad'en er god i en snæver vending, når Clara er træt og bare gerne vil stene.
Kan selv - og vil selv
Clara kan virkelig mange ting selv efterhånden. Hun er rigtig dygtig til at fortælle os med kroppen og tonelejet og lyde, hvad hun vil - og måske i særdeleshed hvad hun ikke vil. Det gør det altså lidt nemmere på nogle områder at være forælder.
Hun kravler sikkert op og ned ad stole, senge og sofaer, så længe højden tillader det. Hun styrer en gaffel og en ske rigtig fint, griber fat i en kop med en hånd og spilder kun halvdelen af gangene.
Andre mennesker
Clara har mens hun har været tilstrækkelig bevidst om, hvor hun hører til, haft det rigtig svært med fremmede mennesker eller mange mennesker. Det kommer især til udtryk når vi (hendes forældre) er til stede. Hun har heller aldrig rigtig udvist gensynsglæde over for bedsteforældre eller gudmor eller onkler og tanter. Det har vi selvfølgelig været lidt kede af, men hun er jo bare den lille person hun nu engang er, med alt hvad det indebærer af "særheder". Her på det seneste er der dog begyndt at være tydelig genkendelse - og nogle gange er der ligefrem smil og glæde at spore - når hun ser andre medlemmer af familien. Enten på billeder eller i virkeligheden. Det synes vi er rigtig skønt at opleve, og det tilføjer bare endnu en dimension til lykken over at have hende i vores liv.
Det er dejligt at være mor og far til den lille spiloptrold, der (også i følge vuggestuen) finder på alle mulige sjove ting og som stadig har det skønneste gummiansigt (nu bare helt bevidst) der kan smelte to intetanende forældre.
Du er nu dejlig, lille pige med de lyse krøller.
Her er en stribe billeder fra søndagen sammen med Clara:
![]() |
Vi fik lige føjet lidt til kunsten - og lidt til udsmykningen af gulvbrædderne. Grønt skulle være så godt, siger nogen... |
Motorikken tillader efterhånden ret komplicerede opgaver såsom at sætte låg på en tusch. |
![]() |
Smuksak!! |
![]() |
Hov - hvad er det her? |
![]() |
Er det mon en telefon - hallo hallo? |
![]() |
Er det mormor? |
![]() |
Eller farmor? |
![]() |
Det her er helt sikkert en hat! |
Og det her er helt sikkert sikkert... ehmm.... eller... |
Far deler ud af sin morgenmad. |
Er der mon noget godt på tv? |
![]() |
En sut er godt - en sut man har stjålet nede i vuggeren er endnu bedre! |