tirsdag den 27. december 2011

Julehygge hos farmor

Mens vi får bikset et juleindlæg sammen med alle de gode billeder, der blev taget i julen, kan I da lige få et hyggebillede af Clara sammen med farmor 1.juledag (det er taget med iPhone, derfor den lidt uskarpe finish):

onsdag den 21. december 2011

Glædelig jul

Glædelig jul til alle fra os og vores lille nissepige som snart skal opleve sin allerførste jul. Det er da noget særligt!


søndag den 18. december 2011

en træt lille pige

Oven på endnu en lang weekend med masser af familiebesøg (julefrokost hos faster Heidis familie) og og overnatning (hos farmor og Oluf) ser en træt lille pige sådan her ud, mens hun leger i stuen:


Clara har adskillige tænder på vej i både under- og overmund og det mærkes på nattesøvnen for hele familien - og også lidt på overskuddet om dagen, hvor Clara er lidt mere pjevset end normalt, og helst gerne vil være tæt på mor eller far hele tiden. Desuden har hun fået øjenbetændelse og hoster stadig temmelig meget. Vi må erkende, at lillepigen fortsat er ramt af vuggestuepesten. Gad vide om det holder vinteren ud?

Den fine sweater, hun har på på billederne, er strikket af Sidse, som er kæreste med en af fars gode venner, Michael. Det var en gave til barnedåben. Nu passer den så fint og er dejligt varm.

onsdag den 14. december 2011

Video: Clara Kravler

Den bette har lært at kravle - her i videoen demonstrerer hun sin nye skill ovenpå en lidt hård dag i vuggestue - derfor det lidt umotiverede brok til sidst i videoen ;-)

Øjebliksbilleder 3

Hej Mor, hvad laver du? - Nu kommer jeg altså op til dig...

onsdag den 7. december 2011

Øjebliksbilleder 2

Det er lidt svært at være meget forældreagtigt alvorlig og bede trunten om at lægge sig til at sove, når det er det her, der møder én, når man kommer ind på værelset:

Øjebliksbilleder 1

Kan vi så få noget mad på bordet!

fredag den 2. december 2011

Min lille engel

Min lille engel
med dit bløde, blonde hår
med dine store blå øjne
og din blide hjertemund.

Min lille engel
Nu ligger du dér i sengen
med blussende kinder
og feber i din krop.

Min lille engel
din lille robuste krop
der krøller sig sammen
hver gang du hoster.

Min lille engel
Jeg ville så gerne skænke dig søvn
gøre dig fri af feber og hoste
og tænde gnisten i din øjne.

Min lille engel.
Du bliver snart rask,
men det kan jeg ikke forklare dig.
Du er snart rask igen.

torsdag den 1. december 2011

Tiden flyver!

Det er nu snart tre uger siden Clara startede i vuggestue - og nu er mor til og med startet med at arbejde. Det gik ligepludselig stærkt med at få og starte i et barselsvikariat. Så nu er trunten på fuld tid i vuggestuen. Eller det vil sige, det burde hun være. Desværre er hun blevet rigtig sløj, det lille myr, med hoste, feber og snot i anseelige mængder. Så lige i denne uge er der ikke meget vuggestue til Clara. Mest hjemmehygge. Først med mor, og da jeg havde første arbejdsdag i dag, måtte far jo blive hjemme. Vi er spændte på, hvordan hverdagen skal hænge sammen med to fuldtidsarbejdende forældre med alt hvad det indebærer. Men mon ikke vi finder os til rette i det.

Der bliver måske lidt længere mellem blogindlæggene - som de seneste uger kunne tyde på - men vi vil gøre vores bedste for at fortælle historier om Clara og hendes liv. Her er foreløbigt nogle billeder fra ugerne der er gået.


Eftermiddagshygge...
På vej ud at handle med mor. Lille bjørneunge.

Vi har haft besøg af farmor og bedstefar Oluf:
Farmor og Oluf havde gaver med - bl.a. en nissehue til en lille trold.

...og en bold...
Det bedste ved gaver er nu engang indpakningen. Synes Clara.





Og så er Clara også blevet passet hos mormor og morfar, da mor og far syntes de havde fortjent en aften ude med god mad og drikke. Her hygger Clara sig med mormor dagen efter, inden vi skulle til Carlas navngivningsfest:


 

torsdag den 17. november 2011

Vuggestuebarnet Clara

Det er en tid med rigtig mange forandringer i familien Nielsens liv - i hvert fald for mor og Clara, der jo bare har nydt hinandens selskab her i barselstiden. Nu er Clara startet i vuggestue og jeg er i gang med at søge arbejde.

Vi var i vuggestuen første gang og hilse på dem i mandags, tirsdag gik jeg ind ved siden af og drak kaffe i 20 minutter, onsdag gik jeg en time, og i dag var Clara der alene i knap halvanden times tid og spiste sammen med de 5 andre børn, der er startet samtidig med hende. Og ifølge pædagogerne skruede hun charmen på over for personalet og skældte drengene ud. Sådan, min pige!

Stedet hedder Multiverset og er helt nystartet - som i at personalet hele ugen har gået rundt og pakket kasser med ting og sager ud, har samlet legekøkkener og fjernet plastic fra legetøjet. De er meget søde og Clara virker til at have det godt dernede. I morgen skal hun sove sin første vuggestue-lur  - den første af rigtig, rigtig mange!

Vuggestuebarn som er klar til at komme ud på cyklen :-)

I dag skulle Clara så prøve at sidde bagpå cyklen for første gang - hun har haft lidt angst for den ellers meget fine gule cykelhjelm vi har købt til hende, som har resulteret i en del tårer hver gang hun så den. Men nu lader det til at være blevet bedre - i hvert fald fik jeg lov til at sætte den på hovedet af hende:


Hmm... den ser liiidt stor ud den hjelm på sådan en lille pige...

Der er flere store børn med rigtig meget krudt i nede i "vuggeren", så mon ikke Clara snart får lært nogle nye narrestreger?! Jeg tror allerede hun er blevet inspireret af at næsten alle de andre børn går (læs: løber/tonser) rundt, så hun er begyndt at rejse sig op ad ting og vil meget gerne hjælpes op at stå, så hun kan øve sig i at tage skridt, og ikke mindst se, hvad der ligger af spændende sager på sofabordet og andre steder, der hidtil har været Clara-frit territorium.



Her er et par billeder fra den seneste uges tid:

Øj, den er altså lidt sværere at spille på end klaveret, far!



Clara tager sig en morgenstener på stuegulvet.... så ka man jo lige udforske kurven med legetøj her fra liggende position.




Klaveret fra morbror, fætter Harald og tante Thea er et hit!

søndag den 6. november 2011

Snart vuggestuebarn

Det er søndag aften, Clara er lagt for natten, og i morgen tager vi hul på allersidste uge af min barsel. Det er slet ikke til at begribe, at tiden er gået, og at på næste mandag starter Clara i vuggestue.

Jeg suger alle de små, hyggelige øjeblikke til mig, hvor Clara leger på gulvet, sidder og snakker med alt og alle - eller ingen - i klapvognen eller når hun kigger over på mig, lægger hovedet på skrå og smiler et kæmpe tandløst smil. Der er masser af små ting, jeg vil komme til at savne, når Clara pludselig skal bruge mange af sine vågne timer i institution.

Her er nogle billeder fra et par hyggestunder den anden dag, hvor jeg blandt andet bagte pandekager, mens Cara legede på gulvet i køkkenet og tidligere på dagen, hvor hun tømte kurven med legetøj - for at få lov til at lege med kurven:


mmh.... Pandekager...


Gavtyv...